You are here
Home > Nyheder >

U12-boblerdrenge til Gellerup Cup

Lørdag den 18. april deltager U12-boblerholdet i en stærk besat U12-turnering i Gellerup.

Der spilles 8-mands fodbold.

Det er klubben ACFC, som ligger i det socialt belastede område i Århus, der arrangerer turneringen.

Klubben har otte ungdomshold, hvor alle børn har indvandrerbaggrund.

Klubben søger at give de unge drenge meningsfyldte og aktive tilbud i en svær dagligdag. Gellerup Cup har været arrangeret siden 2001 som et breddestævne for klubbens hold, men i år har klubben også arrangeret stævnet “Gellerup Elite Cup”

Gellerup Elite Cup er en turnering for U12 hold, og en række større klubber er inviteret. Med dette tiltag håber man at kunne skabe større opmærksomhed om integration i det danske samfund.

ACFC stiller selv med holdet Get2sport. AGF 1 og 2, AaB, Randers Freja, Vejle Boldklub, FC Midtjylland, Silkeborg IF, OB og Hobro IK stiller også op i turneringen.

De ti hold er delt op i to puljer og U12-boblerholdet skal spille følgende kampe:

Kl. 11.10: Hobro IK – AGF 2
Kl. 12.20: Silkeborg IF – Hobro IK
Kl. 14.05: Hobro IK – Randers Freja
Kl. 15.15: FC Midtjylland – Hobro IK

Efter de indledende runder spilles der videre mod hold fra den anden pulje.

Der spilles 2 x 15 minutter.

U12-boblerdrengene glæder sig til stævnet.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top