Ny direktør sætter punktum for generationsskifte i Mariagerfjord Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 23. december 20160 Mariagerfjord Kommune har ansat Torben Ladefoged som ny direktør pr. 1. februar 2017. Han erstatter Jens Nørgaard, som har valgt at gå på pension. Ansættelsen af Torben Ladefoged sætter punktum for det generationsskifte, som har været planlagt i de sidste par år. Torben Ladefoged bliver en del af en direktion på fire, som skal løfte det fælles tværgående ansvar for ledelsen og styringen af kommunens udvikling. Som ny direktør får han ansvaret for områderne Arbejdsmarked, Teknik og Miljø samt Kultur og Fritid. - Det glæder mig, at et enigt ansættelsesudvalg har peget på Torben Ladefoged, som er en dygtig, erfaren og udviklingsorienteret lederprofil. Vi havde et meget stærkt ansøgerfelt, og Torben Ladefoged matchede bedst de høje krav, vi har til en direktør