De ældste skolebørn kommer oftest til skade i trafikken Nyheder by HobroPortalen - 2. august 20170 Når landets skoleelever skal ud på vejene efter sommerferien, er det ikke de nye og uerfarne skolebørn, men derimod de ældste elever, der kommer ud for flest trafikulykker. Det er de 13-16-årige, der kommer mest til skade i trafikken. Ifølge ulykkesstatistikkerne kommer over ti gange så mange 16-årige alvorligt til skade eller bliver dræbt som 6-årige. Derfor sætter Mariagerfjord Kommune, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu fokus på teenagerne med den landsdækkende kampagne ”Teenager i trafikken.” Kampagnen skal minde forældre om, at de stadig har et ansvar, når børnene bliver ældre, og at det nytter at blande sig. Når børnene bliver ældre, færdes de i højere grad alene i trafikken. Men teenagere har så meget andet i hovedet end trafiksikkerhed, så når det