35 års jubilæum hos Salon Vi-Ka Nyheder by HobroPortalen - 13. april 20150 Onsdag den 8. april 2015 havde Lili Bech Jørgensen, indehaver af Salon Vi-Ka, 35 års jubilæum. Flere gode tilbud var i dagens anledning at finde hos Salon Vi-Ka, men det helt store trækplaster var, at frisørerne dagen igennem klippede børn og voksne for blot 35 kr. Lili Bech Jørgensen og hendes to assistenter, Ute Lauridsen og Louise Jensen, var alle i fuld sving med saksen dagen igennem. Salonen var fra morgenstunden fyldt med glade og forventningsfulde kunder, der gerne ventede på en god, men billig klipning. De tre frisører tog sig tid til hver enkelt kunde, så de kunne levere samme gode service som normalt. Ifølge Lili Bech Jørgensen havde hun en dejlig jubilæumsdag i Salon Vi-Ka trods den overvældende interesse