Ny privatkunderådgiver i Jutlander Bank i Hobro Nyheder by HobroPortalen - 3. september 20160 Kathrine Krogh Mogensen er tiltrådt som privatkunderådgiver i Jutlander Banks privatkundeafdeling på Store Torv i Hobro. 32-årige Kathrine Krogh Mogensen kommer fra en stilling som privatrådgiver i Nykredit Hobro og har mere end ti års erfaring med rådgivning af privatkunder. Hun er uddannet i Løgstrup Andelskasse og har i mellemtiden været ansat i Danske Bank i Viborg. Sideløbende med sit arbejde har hun taget en række relevante rådgiveruddannelser. Kathrine bor i Stenild lige uden for Hobro og er gift med Thomas. Sammen har de to døtre, Celina på 8 år og Linea på 5 år. I sin fritid spiller Kathrine håndbold i Sortebakken HK.