Hobro IK henter ung duo i AaB Ikke kategoriseret by HobroPortalen - 6. juli 20170 To unge spillere skifter AaB ud med Hobro IK. Der er tale om den 20-årige angriber Sebastian Grønning samt den 19-årige målmand Nicolaj Jørgensen. Hobro IK har kigget nordpå i jagten på nye spillere til Superliga-truppen. Hos Superliga-kollegaerne fra AaB har man således hentet den talentfulde angriber Sebastian Grønning. Han var egentlig på kontrakt i AaB frem til årsskiftet, men de to nordjyske klubber er blevet enige om, at Hobro IK overtager angriberen omgående på en toårig aftale. Unge Sebastian Grønning har fået hele sin fodboldopvækst i Aalborg, hvor han startede ungdomskarrieren hos Aalborg KFUM. De seneste syv år har han dog tilbragt hos AaB, og Hobro IK bliver dermed den første klub uden for Aalborg, som angriberen skal tørne ud for. -