Første spadestik på ombygningen af Arden Skole Lokal info Nyheder by HobroPortalen - 16. august 20160 Ombygningen af Arden Skole bliver officielt sat i gang med første spadestik af udvalgsformand for Børn og Familie Svend Madsen og elevrådsformand Helene Frimann mandag den 22. august kl. 8.15. Spadestikket sker sammen med alle skolens elever og personale. Pressen er også velkommen til at deltage. Kjaer og Richter er arkitekterne bag den omfattende ombygning af Arden Skole, som vil forvandle skolen fra et traditionelt til et moderne skolebyggeri. Visionen er at bygge en rummelig og sammenhængende skole med fleksible læringsmiljøer, som signalerer faglighed og inspirerer til leg og læring. – Vi ser frem til en skole med et stort pædagogisk læringscenter i byggeriets hjerte – og nogle sammenhængende gode lærerum og værerum for skolens elever og personale, siger skoleleder Jan Nielsen. Det forventes,