Ny danmarksmester i høvdingebold Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 13. maj 201513. maj 20150 Efter et spændende DM i Ballerup kan "The Indians", 5. klasse fra Rosendalskolen i Hobro, kalde sig Danmarks bedste skolehold i høvdingebold. Rosendalskolen fra Hobro i Nordjylland er Danmarks bedste skolehold i høvdingebold. Det står klart efter en actionfyldt finale, hvor skolen strøg til tops med holdet "The Indians". Finalen var kulminationen på et intenst DM i Ballerup, hvor 18 skoler kæmpede om guldet i det populære boldspil. Der blev kæmpet til det yderste, svedt og kastet millimeterpræcist på banen, og på tilskuerpladserne havde skolerne medbragt heppende klassekammerater, der var festligt klædt ud i seje kostumer - alt imens kampsangene gjaldede ud i hallen. Rosendalskolen mødte i finalen "Mosede", som var 5. klasse fra Mosedeskolen i Greve, der dermed kunne tage en ærefuld sølvmedalje