Butikstyv med ti tommelfingre Alarm 112 Nyheder by HobroPortalen - 12. december 20170 En butikstyv havde mandag aften 11. december valgt at besøge Salling i Aalborg. Manden udså sig hurtigt tre jakker, han gerne ville have med hjem. Prisen skulle han ikke tænke på, da han jo bare kunne fjerne de påsatte alarmer og forlade butikken, ikke? Det gik ikke helt som planlagt. Alarmerne er ikke lavet til bare at pille af, så én af jakkerne gik i stykker, da gerningsmanden forsøgte at tage den af. En ansat i butikken lagde desuden mærke til "kunden", der bøvlede utrolig meget med et par jakker. Butikstyven blev tilbageholdt og sigtet for butikstyveri. Giv AALBORG PORTALEN en 'synes godt om' på Facebook - klik her.