You are here
Home > Nyheder >

Snitter til alle på DS Arena

Brandinggruppen NOGET for livet vil fejre, at Hobro IK har leveret en super sæson i Superligaen. Det gør de ved at uddele hindbærsnitter til ALLE tilskuere på DS Arena under Hobro IKs sidste hjemmekamp mod OB.

Gennem hele denne superligasæson har Brandinggruppen NOGET for livet uddelt goodie bags med lokale lækkerier og gode argumenter til de fremmødte gæster på udebaneafsnittet. Formålet med at uddele de mange goodie bags, og med alle de andre tiltag brandinggruppen har stået bag, har været helt klart; Der skal flytte flere til Mariagerfjord.

Men til HIK’s sidste hjemmebanekamp på søndag er det ikke kun udebanegæsterne, der får lækkerier og et ’tak fordi I kom’. Til HIKs sidste hjemmebanekamp står brandinggruppen NOGET for livet nemlig bag uddelingen af 3500 hindbærsnitter fra Bæcks Conditori. Det gør gruppen både for at hylde den flotte præstation fodboldholdet har leveret, samt for at sige tak til alle tilskuere på stadion, for den store opbakning gennem hele sæsonen.

12 ildsjæle, der iblandt Mariagerfjords Borgmester Mogens Jespersen, står klar til at uddele de mange hindbærsnitter inde på DS Arena, når der bliver fløjtet til halvleg.

Brandinggruppen opfordrer derfor til, at man tager både venner og familie under armen, og tager på stadion på søndag til sæsonens sidste hjemmekamp på DS Arena. Så lover de, at de leverer kage til kaffen- altså så længe lager haves.

Udover at uddele hindbærsnitter, har NOGET for livet-gruppen også et andet initiativ i støbeskeen. Igen for at fejre en super sæson og også for at fejre, at den flotte fodboldpræstation har placeret Mariagerfjord på både Danmarks- og Verdenskortet, samt givet mulighed for at markedsføre mange andre områder af Mariagerfjord. Gruppen fortæller allerede nu, at det drejer sig om sæsonens sidste kamp, som holdet spiller mod FCK i Parken d. 7. juni. Her skal Mariagerfjord nemlig ’besætte Parken’.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top