Lotte og Thomas Christensen, der havde datteren Lærke med, fik deres værdifulde præmie overrakte af deres kunderådgiver i Jutlander Bank i Hobro, Hanne Lange (til venstre). Storesøster Louise kunne ikke være med. Foto: Jutlander Bank

Rejsegavekort på 10.000 kr. landede hos Hobro-familie

I sommerferien har Familien Christensen fra Hohøje i Hobro ofte taget bilen til Italien – til Gardasøen eller Lidoen.

”Men i år kører vi til en lufthavn”, erklærede Thomas Mørk Christensen, da han sammen med sin kone, Lotte Bredal Christensen, og den ene af deres to døtre, Lærke, forleden lagde vejen omkring Jutlander Bank i Hobro. Deres rådgiver i banken, Hanne Lange, skulle nemlig aflevere en flot præmie til dem: Et rejsegavekort på 10.000 kroner, som de havde vundet i Jutlander Banks landsdækkende ambassadør-konkurrence 2018.

Hvor flyet, som de en dag stiger om bord på, så skal flyve dem hen, er endnu ikke afgjort. Men blandt kandidaterne er Tenerife, Mallorca og Grækenland.
Baggrunden for Jutlander Banks ambassadørkonkurrence, der har kørt hvert år siden 2014, er bankens konstatering af, at mund-til-mund-metoden bare er den bedste måde at blive kendt for noget godt på.

Derfor har Jutlander Bank sat mund-til-mund-metoden i system. Tilfredse kunder kan gøre sig selv til ambassadører for banken. Så får de materialer fra Jutlander Bank, som de kan give videre til andre i deres bekendtskabskreds, som måtte være interesseret i et bankskifte.
Samtidig deltager ambassadørerne i en konkurrence om at vinde et af to rejsegavekort på 10.000 kroner. Og det ene havnede altså i Hobro i år.

[Billedtekst] Lotte og Thomas Christensen, der havde datteren Lærke med, fik deres værdifulde præmie overrakte af deres kunderådgiver i Jutlander Bank i Hobro, Hanne Lange (til venstre). Storesøster Louise kunne ikke være med.

Foto/Tekst: Jutlander Bank