Rasmus G. Hansen forlader Hobro IK Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 29. december 20140 Hobro IK og midtbanespilleren Rasmus Grønberg Hansen er blevet enige om at ophæve kontrakten med virkning fra årsskiftet. Hobro IK har foretaget en justering af Superliga-truppen. Den 28-årige midtbanespiller Rasmus Grønberg Hansen forlader klubben ved årsskiftet primært grundet familiære årsager og ophæver dermed den kontrakt, der var gældende frem til afslutningen af sæsonen. ”Jeg har været rigtig glad for min tid i Hobro, hvor jeg har oplevet et fantastisk omklædningsrum samt gode mennesker i omgivelserne. Hobro er en unik klub med fantastiske værdier. Desværre har en kombination af manglende spilletid og familiære årsager gjort, at jeg søger videre i min karriere,” siger Rasmus G. Hansen. I Hobro IK ønsker man ikke at stå i vejen for spillere, der søger andre muligheder, hvorfor det har været muligt at nå til enighed om at ophæve aftalen. ”Det er med beklagelse, at vi må sige farvel til en dygtig spiller, som vi har været meget glade for. Rasmus G. Hansen har haft en meget professionel indstilling til tingene og har været med til at højne træningsniveauet i truppen. Vi har efterkommet et ønske fra Rasmus om at blive løst fra kontrakten, da familien flytter til København,” siger sportschef Jens Hammer Sørensen. Rasmus G. Hansen kom til Hobro IK den 1. september på en fri transfer og er noteret for fire førsteholdskampe i efteråret. Samlet er det blevet til 121 Superliga-kampe i karrieren for klubber som FC Midtjylland, SønderjyskE og Randers FC. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share