Påskeduellen mod FK Viborg endte remis Galleri Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 15. april 20170 Skærtorsdag var der påskeduel mellem FK Viborg og Hobro IK i Viborg. Først skulle de to U13-hold i kamp. Det var en kamp, hvor FK Viborg tog dirigentstokken fra start og havde mange gode angreb ned mod Hobro-målet. De fleste blev afværget af et hårdt arbejdende Hobro-hold, og der blev givet en del hjørnespark. Hobro-holdet havde svært ved at spille sig ud af det hårde Viborg-pres. Stillingen var 0-0 ved pausen. I anden halvlegs start var billedet det samme. Viborg pressede på, og Hobro kæmpede med næb og kløer for at forsvare sig. Det gjorde de godt, og nogle gange måtte der lidt held til at holde Viborg fra scoring. De sidste 20 minutter kom Hobro lidt mere frem af banen uden dog at komme frem til de store chancer, og da Viborg heller ikke fik scoret, så endte den første duel mellem de to klubber uafgjort 0-0. Det kunne Hobro være meget godt tilfreds med! Artiklen forsætter under billederne: Se alle U14 fodboldkamp-billeder her! Så var det de to U14-holds tur til at overtage scenen. FK Viborg startede bedst og satte sig på spillet. Hobro stod godt defensivt, men formåede ikke at holde ret godt fast i bolden. Presspillet fungerede ikke efter hensigten, så det var Viborg, som dominerede. Det blev også 1-0, da et indlæg blev headet i mål. På en eller anden måde fik Viborg-scoringen Hobro-spillerne til at vågne op. Holdet begyndte at spille bedre med bolden. Hobro fik også udlignet, da en bold i dybden blev presset og erobret af Calle, som spillede på tværs til en fri Martin, som havde let ved at score til 1-1. Lidt senere lykkedes det fælles høje pres så godt, at Karl erobrede bolden fra en Viborg-forsvarer, og da Karl gik mod mål, måtte en Viborg-forsvarer begå straffespark. Mikkel tog straffesparket og bragte Hobro foran med 1-2, hvilket var stillingen ved pausen. I anden halvleg var det igen Viborg, som dominerede. Hobro-holdet lurede på en kontra, som måske kunne lukke kampen. Hobro-holdet stod godt og holdt Viborg fra farlige chancer. Desværre holdt føringen ikke, da det et kvarter før slutfløjt lykkedes for FK Viborg at få et indlæg ind i Hobro-feltet, hvor bolden blev opsnappet af en klog angriber, som udlignede til 2-2. Det sidste kvarter var det stadigvæk med Viborg i den spildominerende rolle, men der blev ikke scoret mere. Dermed endte begge kampe uden en vinder. Tekst: Claus Stenum Jensen – Foto: Johnny Sørensen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share