Optakt: To mulige debutanter i forårspremieren Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 4. marts 20175. marts 20170 To mulige debutanter, en mulig 200 kampsjubilar samt en trænerdebut. Det er blandt ingredienserne, når Hobro IK sparker forårssæsonen i gang med et opgør mod FC Helsingør på DS Arena i morgen. I morgen spilles der igen fodbold i landets næstbedste række, som har fået ny hovedsponsor. Derfor hedder ligaen ikke længere 1. Division, men NordicBet LIGA. Hobro IK starter forårssæsonen med en hjemmekamp på DS Arena mod FC Helsingør. Kampen er cheftræner Thomas Thomasbergs officielle trænerdebut for Hobro IK. Derudover kan målmand Jesper Rask spille sin førsteholdskamp nummer 200, hvis han noteres for spilletid. Til forårspremieren har trænerteamet udtaget følgende spillere. 1. Jesper Rask 2. Anders Holvad 3. Jesper Bøge 4. Jacob Tjørnelund 5. Yaw Amankwah 9. Lucas Jensen 10. Pål Alexander Kirkevold 11. Mads Schäfer Bak 12. Jonas Brix-Damborg 13. Mads Justesen 14. Mikkel Mejlstrup Pedersen 15. Björn Kopplin 16. Alexander Nybo 17. Rune Hastrup 18. Onur Albayrak 21. Wilfried Domoraud 25. Kasper Povlsen 26. Martin Mikkelsen 80. Quincy Antipas De to nyerhvervelser Yaw Amankwah og Björn Kopplin kan begge debutere i morgendagens opgør. Den tredje nyerhvervelse, Edgar Babayan, må vente på sin debut lidt endnu, efter han desværre blev skadet i træningskampen mod Skive IK i mandags. Derudover kan tilbagevendte Pål Alexander Kirkevold få comeback i Hobro-trøjen, efter han i år 2016 var udlejet til norske Sarpsborg 08. Der er kampstart på DS Arena klokken 13.45! Har man ikke mulighed for at møde op på stadion, så kan kampen ses direkte i TV på TV3 Sport 1 med optakt fra klokken 13.45. Er dette heller ikke en mulighed, så holder Hobro IK dig opdateret via klubbens officielle profiler på Facebook og Twitter. Foto: Johnny Sørensen – Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share