You are here
Home > Nyheder >

Nydanskere klædes på til det danske samfund

Det er nu 2 år siden Frivilligcentret indledte et samarbejde med Det Obelske Familiefond om at klæde 
kommunens nye borgere på med en forståelse af hvad det danske samfund egentlig består af.  

Mange nydanskere har allerede via forløbene stiftet bekendtskab med dansk kultur på en måde hvor
spørgsmål er tilladt, og det er muligt at få en forståelig forklaring på de mange nye ting der møder de nye
borgere.

”For os er det selvfølgeligheder”, siger Leder af Frivilligcenter Mariagerfjord Tommy Sørensen, ”men når
man kommer fra en kultur der er meget anderledes end dansk, så er det en ordentlig omgang der mødes”.
Ikram Ghannam siger det meget klart, og mener det er vigtigt for at klare sig godt og at man kan integrere
sig i Danmark, at man kender til de emner forløbet indeholder.
Forløbene er lagt over en mødegang hver uge i 11 uger, hvor almindelige hverdagsemner som skole,
sundhed, politi, frivilligt virke mm. tages op med en ekstern oplægsholder der til daglig er en del af det
emne der skal tales om. Efter oplæg er der plads til dialog om emnet med oplægsholderen, og
gruppelederne repeterer kort emnet næste gang de mødes, således forståelsen falder på plads.
Et emne der gav stor spørgelyst var da Dronningen kom forbi i forsommeren. Når man kommer fra en stat
hvor kongens ord er lov, og kongen bestemmer alt er det svært at forholde sig til at Danmark har en
Dronning der stort set ingen indflydelse har på noget.

Hver forløb styres af to frivillige som Frivilligcentret sørger for at klæde på til opgaven. De er helt
almindelige mennesker, og som Svend Andreasen sagde; ”så er der noget godt ved at være frivillig og møde
andre mennesker. Det at få lov til at opleve en anden kultur og en helt anden måde at tænke på er utroligt
lærerigt for os frivillige. Samtidig har vi kunnet give noget tilbage til nydanskerne om danske værdier,
holdninger og hvordan man gebærder sig i Danmark.

”Aktiviteten er alene blevet til med baggrund i økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond, og vi er
meget taknemmelige for at det blev muligt at kunne medvirke til en mere helhedsorienteret integration”,
siger Tommy Sørensen, og fortsætter; ”en integration er nemlig ikke hel, før forståelse på samfund og
frivillighed er på plads.”

Nu er der to år tilbage og læringen fra forløbende gør at der løbende justeres til et forløb der matcher de
behov der ses under vejs i både samfund og hos deltagerne.
Skulle nogen have interesse i at medvirke til at gøre det til en succes, er man altid velkommen til at
kontakte Frivilligcenter Mariagerfjord. Det endda uden at forpligte sig til noget som helst.

Foto: Frivilligcenter Mariagerfjord

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top