You are here
Home > Nyheder >

Ny privatkundechef i Jutlander Bank i Randers

”Jeg har glædet mig til at vende tilbage og arbejde i Randers”.

Sådan siger Jesper Malling Sørensen, der netop er tiltrådt som privatkundechef i Jutlander Banks afdeling på Østervold i Randers.
Han kommer senest fra en stilling som afdelingsdirektør i Andelskassen i Hobro, men den 47-årige privatkundechef har i flere omgange tidligere arbejdet i Randers. Mellem 1997 og 1999 var han privatkunderådgiver i Jyske Bank, og i 2012-2013 var han filialdirektør i Andelskassen i byen.

Se også: Jutlander-chef fylder 60

Inden han i 2007 kom til Andelskassen i Hammershøj, arbejdede han fire år som rådgiver og leder af Grønlandsbanken i Nuuk.

Netværk
Jesper Malling Sørensen har siden 2007 haft sin bopæl i Randers, og hjemmet i Helsted deler han med sin kæreste, Tina. Fra et tidligere forhold har han to voksne børn, som begge er flyttet hjemmefra.

Jesper har tidligere trænet børnenes fodboldhold i Randers Freja og Helsted Fremad IF, og han dyrker sine netværk i Odd Fellow i Randers og en klub for tidligere medlemmer af Round Table.
Som privatkundechef i Jutlander Bank skal han – ud over at stå i spidsen for afdelingens team af privatkunderådgivere og kundemedarbejdere – tiltrække nye kunder til banken.
I Randers afløser han Morten Greve, der er skiftet til stillingen som afdelingsdirektør i Jutlander Banks afdeling i Galten.
[Billedtekst]
Jesper Malling Sørensen – ny privatkundechef i Jutlander Banks afdeling på Østervold i Randers.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top