You are here
Home > Nyheder >

Ny bestyrelse hos Hobro IK Support

Ny bestyrelse har konstitueret sig og er klar til forårssæsonen – inkl. landskamp!

Den nyvalgte bestyrelse for Hobro IK Support afholdte tirsdag aften konstituerende bestyrelsesmøde. Der var nye ansigter på 6 af de 8 pladser i bestyrelsen, så det er friske kræfter, der er klar til at arbejde for Danmarks yngste Superliga-fanklub.

Formand Allan Andersen vil bl.a. arbejde for at videreudvikle supportklubben og arrangere flere busture:

”Hobro IK Support har været i en fantastisk udvikling i efteråret, og vi er nu over 400 medlemmer,” udtaler formand Allan Andersen og fortsætter: ”Det er vigtigt, vi fortsætter den gode udvikling med at arrangere ture til udekampene, være synlige på DS Arena og skaffe flot merchandise til fansene.”

Som en ny aktivitet vil fanklubben bl.a. arrangere en bustur til Danmarks hjemmekamp mod Serbien i EM Kvalifikationen. Kampen spilles lørdag d. 13. juni, og fanklubben satser på at fylde en bus til kampen.

Herom siger næstformand Søren Greve: ”Det er ikke noget, fanklubben har stået for før. Men vi er helt sikre på, der vil være opbakning til en hyggelig og festlig tur til København og Parken. Landsholdet har brug for vores opbakning, og den slags ved vi jo, medlemmerne af Hobro IK Support kan levere.”
Hobro IK Support havde generalforsamling fredag d. 30. jan. Tirsdag aften var første bestyrelsesmøde, hvor konstitueringen fandt sted.

Bestyrelsen består nu af følgende:

Allan Andersen, formand
Søren Greve, næstformand
Laila Løvendahl, kasserer
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Knud Frederiksen, Lærke S. Bach, Michael Agerbo, Jacob B. Mikkelsen og Søren K. Nielsen.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top