Lokal optiker sætter fokus på sundheden Nyheder Nyheder for erhvervslivet by HobroPortalen - 25. marts 201825. marts 20180 Louis Nielsen Hobro slår et slag for Verdens Sundhedsdag. Øjnene bør tjekkes regelmæssigt ligesom tænderne, lyder anbefalingen. Lørdag den 7. april er det officielt Verdens Sundhedsdag, hvor verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization) sætter særligt fokus på folkesundhed under temaet ”Sundhed for alle”. I denne anledning slår Louis Nielsen Hobro et slag for øjensundheden. – For få danskere forbinder øjnene og synet med en del af deres personlige sundhed, men faktum er, at mere end 50 % af alle synstab faktisk kunne undgås, hvis vi alle blev lidt bedre til at få undersøgt øjnene regelmæssigt hos en optiker eller øjenlæge, fortæller chefoptiker hos Louis Nielsen Hobro, Mia Kjær Albertsen. At 50 % af alle synstab kunne undgås fremgår af en nylig undersøgelse, som Louis Nielsen har fået foretaget sammen med Dansk Blindesamfund af Copenhagen Economics. Øjnene skal være en del af sundhedsrutinerne Hvor en del mennesker tror, at en synstest blot undersøger hvorvidt, man har brug for nye briller, er sandheden en ganske anden. – Med vores synstest med sundhedstjek udfører vi både en traditionel synstest samt et decideret sundhedstjek, hvor vi bl.a. laver trykmåling af øjnene og affotograferer nethinderne for at få et langt mere grundigt billede af kundens øjensundhed, forklarer Mia Kjær Albertsen. Og det er ifølge Mia Kjær Albertsen noget, alle mennesker bør få udført jævnligt – ligesom mange også går til kontrol hos tandlægen, selvom tænderne ikke nødvendigvis fejler noget. – Lidt skarpt trukket op kan man sige, at det er lige så vigtigt at få tjekket øjnene som tænderne. Måske er det endda vigtigere, for man kan godt tygge med kunstige tænder, men man kan altså ikke se med et glasøje,” fortæller Mia Kjær Albertsen og fortsætter. – Når vi anbefaler et sundhedstjek af øjnene mindst hvert andet år, er det fordi, vi kan se, at det betaler sig. I vores klinikker landet over registrerer vi løbende sygdomstegn på meget tidlige stadier, og dermed har kunden mulighed for at komme godt videre i sundhedssystemet til eventuel behandling tidligt i forløbet. Opdager alvorlige sygdomme Således er det altså ikke udelukkende plus, minus og bygningsfejl, Louis Nielsens optikere afdækker. På nuværende tidspunkt har optikerkæden mere end 200 dokumenterede sager, hvor en optiker har opdaget alvorlige sygdomstegn hos patienter, herunder for højt tryk i hovedet, alderspletter på nethinden, grøn stær og hjernesvulster. Louis Nielsen Hobro tilbyder lige nu synstest med sundhedstjek gratis. Samtidig er der 50% rabat på alle brilleglas inkl. tillægsydelser ved køb af stel fra 795,- Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Tekst/Foto: Louis Nielsen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share