LÆSERBRREV: Havbrug er en ulmende miljøkatastrofe for vores hav- og kystmiljø i hele Danmark Læserbrev Nyheder Politik by HobroPortalen - 21. juni 20170 Et flertal i Folketinget åbnede i maj måned mulighed for at etablere nye havbrug og udvide eksisterende havbrug i danske farvande. Det får konsekvenser i hele Kattegat, og problemerne skyller i sidste ende også i land her på kysten. Havbrug er en ulmende miljøkatastrofe for vores havmiljø og vores kystmiljø i hele Danmark, og det får langsigtede konsekvenser for vores badevand, vores turismeerhverv, vores fiskebestande og vores fugleliv. SFs holdning er klar: Fiskeopdræt skal foregå på land, hvor vandet kan behandles eller recirkuleres, så de ikke belaster havmiljøet. Derfor er vi gået til Europa Parlamentets borgerklageudvalg for i sidste ende at få stoppet udvidelserne af havbrug og byggerierne af nye. Der er ingen fremtid i at ødelægge vores havmiljø. Heller ikke selvom regeringen synes, at vi bare belaster havmiljøet en lille bitte tålelig smule, hvis vi lemper reglerne. Derimod er der en fremtid i at udvikle teknologien for landbaserede dambrug. Overalt i verden er der problemer med havbaserede anlæg og ingen steder har de fundet en løsning. Vi kan ikke løse problemerne med fiskeopdræt i havbrug. Tungmetaller, afføring, fosfor, kvælstof, medicinrester kan ikke kontrolleres i åbne bure, hvor havvandet flyder igennem. Metoden har nået sit højeste udviklingstrin, og det er en katastrofe. At lade muslinger æde sig gennem fiskelort, løser ikke problemerne med lakselus, medicinrester, resistente bakterier, og kobber. Til gengæld vil de kompenserende marine virkemidler (altså muslingefarmene) isoleret set medføre: Beslaglæggelse af havområder, mulig forringelse af landskabelige værdier, øget udledning og bundfældning af organisk stof, lokal påvirkning af bunddyr samfund. Problemerne breder sig i bogstavelig forstand som ringe i vandet. Derfor siger SF Nej til havbrug og ja til landbaserede dambrug. Løsningen for fremtidens fiskeopdræt ligger i at hive produktionen på land, og satse på en bæredygtig fremtidig teknologi inden for fiskeopdræt. Det er der en fremtid i. Peder Larsen – Thorbjørn Boldsen Hjulhusvej – 8Hodalsvej 3 9550 Mariager – 9500 Hobro Byrådskandidater for SF Foto: SF / Peder Larsen Thorbjørn Boldsen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share