Læserbrev: Renovering af Hostrupvej i Hobro Ikke kategoriseret by HobroPortalen - 5. juli 20165. juli 20160 Søren Greve har været til byrådsmøde i Mariagerfjord og nedenfor kan et af punkterne ses. Et af punkterne omhandlede renovering af Hostrupvej i Hobro. Der skal ske en hel masse, og det kommer til at betyde meget for os i 2017. Hostrupvej skal graves op, og når der nu er “åbent” i jorden, så skal al arbejde laves på en gang. Alt andet vil være dumt. Der skal bl.a. ske: – Kloakseparering – Fjernvarme transmissions- og distributionsledninger – Vandforsyningsledninger – Evt. tele-/ elkabler Arbejdet er sat til at foregå fra februar til november 2017. 1. etape starter ved Skivevej, og bevæger sig så op mod lyskrydset ved Shell. 2. etape starter på Brogade og bevæger sig så til Skivevej. Man vil altid kunne komme til en adresse på Hostrupvej – enten nedefra eller oppefra. Men gennemkørsel bliver ikke muligt. Det er en kæmpe stor “operation”, men det er desværre nødvendigt. Man kunne også gøre det, at man lukker et spor af gangen, men det vil tage meget længere tid og samtidig blive meget dyrere. Vi må tænke på, hvor fantastisk det bliver, når arbejdet er færdigt. I mellemtiden bliver der tryk på trafikken på Hegedalsvej, hvor alle vejbump mv. bliver fjernet. Samtidig undersøger man mulighederne for at lette trafikken yderligere – f.eks. at åbne Gammelvej midlertidigt, åbne STARK-grunden mv. Det bliver ikke sjovt at skulle igennem, men det bliver helt fantastisk bagefter! 🙂 Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share