You are here
Home > Nyheder >

KIWI Cup Rosendal bliver til SPAR Cup Rosendal

Fredag 28. april blev det i danske medier offentliggjort, at Dagrofa havde taget den svære beslutning at lukke KIWI ned i Danmark.

For IK Rosendal Fodbold betød dette samtidig, at vores trofaste samarbejde med KIWI gennem mere end 6 år ikke kunne fortsætte. Vores samarbejde med Dagrofa er dog så godt, at SPAR, der ligesom KIWI er ejet af Dagrofa, har indvilliget i at overtage forpligtelserne til at fortsætte det årlige fodboldstævne, som udover at give god marketingsmæssig værdi for sponsoren desuden sikrer de mange deltagere, både spillere, ledere og pårørende, at de også i år kan få glæde af den store oplevelse at deltage i det årlige stævne arrangeret af IK Rosendal Fodbold.

Læs også: Discountkæden KIWI lukker 2 butikker i Hobro

IK Rosendal Fodbold vil i den forbindelse gerne takke KIWI for et godt samarbejde siden slutningen af 2010, hvor grundpillerne for stævnet blev lagt og siden er blevet forbedret, så stævnet i dag er et af de større udendørs endagsstævner for de mindste årgange, der spiller 3- og 5- mandsfodbold. Stævnet afvikles i år for 7. gang og skal i år for første gang hedde SPAR Cup Rosendal. SPAR Cup Rosendal er for både drenge og piger fra U5 til og med U11.

De mindste årgange spiller på 3- mandsbaner og får hver 4 kampe á 9 minutter og de ældste spiller på 5-mandsbaner og får hver 3 kampe á 19 minutter. Stævnet afvikles søndag 21. maj på det skønne område ved opvisningsbanen på Rosendal Stadion. SPAR Cup Rosendal har haft en positiv udvikling over de seneste år og havde sidste år hele 109 hold tilmeldt, hvilket var rekord for stævnet. Status lige nu på dette års stævne er, at der i forhold til samme tidspunkt sidste år er en markant stigning på godt 15% i det samlede antal tilmeldinger med specifikt en stor stigning i antallet af tilmeldte pigehold set i forhold til samme tidspunkt sidste år.

SPAR Cup Rosendal henvender sig til klubberne i nærområdet, hele Himmerland, Aalborg-, Randers- og Viborg-egnen. SPAR Cup Rosendal er et fair-play-stævne, hvor det vigtigste er deltagelsen, der tælles hverken mål eller resultater og samtlige deltagere får ens præmier, når deres pulje er afsluttet. SPAR Cup Rosendal arrangeres af IK Rosendal Fodbold i samarbejde med SPAR og Jutlander Bank. Gennem hele dagen vil der være frisk gratis frugt til alle på stadion sponseret af SPAR. Stævneledelsen håber igen i år på godt vejr og glæder sig til at byde ca. 700 fodboldspillende piger og drenge, deres ledere og pårørende velkommen til en skøn dag på Rosendal Stadion.

I alt vurderes det, at der sidste år var besøg af i alt ca. 1.500 personer til stævnet, som slog sig ned med tæpper og campingstole og nød de små poder gå ivrigt til fodboldspillet. For nærmere oplysninger om stævnet kan stævneansvarlig, Claus Munkholm, kontaktes på mobil: 2399 0465 eller mail: sparcuprosendal@gmail.com Vedhæftede billeder må frit benyttes.

Foto: IK Rosendal

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top