[Billedtekst] Per Sønderup, ordførende direktør i Jutlander Bank: - Vores toplinje er under pres på grund af det lave rentemiljø og et vigende udlån, men det har vi formået at kompensere for med andre aktiviteter. Derfor finder vi resultatet absolut tilfredsstillende.

Jutlander Bank løfter resultatet af sin primære drift

EFTER TREDJE KVARTAL: Banken fastholder sine forventninger til årsresultatet
En massiv nettotilgang af kunder og en fortsat markant stigning i udlån er to væsentlige forklaringer på, at Jutlander Bank kom ud af årets første ni måneder med et resultat på 178 millioner kroner efter skat. Før skat er overskuddet på 210 millioner kroner, hvilket er 30 millioner kroner lavere end efter tredje kvartal sidste år.

”Men det hører med i billedet, at vi sidste år tilbageførte nedskrivninger for hele 47 millioner kroner, hovedsageligt på enkelte, større engagementer. Også i år tilbagefører vi nedskrivninger, men kun for 6 millioner”, pointerer Jutlander Banks ordførende direktør, Per Sønderup.

”Så den gode nyhed er, at vi efter tre kvartaler har løftet resultatet af vores primære drift – altså driftsresultatet før kursreguleringer, nedskrivninger og skat – med mere end 12 millioner kroner: Fra 132,7 millioner i 2017 til 145 millioner i 2018”, siger Per Sønderup.

Strategien virker
”Konjunkturerne er med os lige nu, indrømmet, men når vi vokser så meget på udlån, som vi gør, og når vi får så mange nye kunder, som vi gør, så skyldes det, at vi også har en strategi, der virker”, mener Jutlander Banks ordførende direktør.

”Her i Jutlander Bank arbejder alle hver eneste dag for, at vi opleves som Danmarks mest personlige og mest tilgængelige bank. Vi vil ikke bare være gode, vi vil være bedst. Og vi kan se på vores kundeundersøgelser, at kunderne virkelig sætter pris på medarbejdernes høje tilgængelighed og personlige tilgang til deres kunder”, siger Per Sønderup.

Kvartalsrapporten vidner om, at Jutlander Banks samlede forretningsomfang, målt på summen af indlån, udlån, garantier og værdien af kundernes depoter i banken, er steget med 7,2 procent i de seneste 12 måneder; fra 34,7 til 37,2 milliarder kroner.

Bankens egne udlån steg med 13,1 procent fra 8,2 til 9,3 milliarder kroner, og værdien af de lån, som banken formidler til sine kunder i realkreditinstitutterne Totalkredit og DLR, steg med 14,1 procent fra 24,9 til 28,4 milliarder kroner.

”Det er alt sammen udtryk for, at aktiviteten stiger i de områder, hvor vi har kunder. Det er glædeligt både for vores kunder og for banken, for når vi ekspederer flere lån, stiger vores indtjening naturligvis også”, siger Per Sønderup.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter steg således med 6,1 procent fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018; fra 508,2 til 539,1 millioner kroner.

Nye afdelinger betyder
stigende omkostninger
I august bebudede Jutlander Bank, at den ville åbne en ny afdeling i Odder, og den 12. oktober var et nyt hold klar til at slå dørene op i den fjerde nyoprettede Jutlander-afdeling siden 2016. Mange kunder er skiftet til Jutlander Bank og har været med til at løfte bankens indtjening i årets første ni måneder, og ikke kun i bankens nyeste afdelinger i København, Vejle og Fredericia. Alle bankens – før Odder kom til – 31 afdelinger har netto kundetilgang.

”Nye afdelinger løfter vores indtægter, men sandelig også vores udgifter. Men vi ser initiativerne som en investering i fremtiden, hvor omkostningerne på den korte bane overstiger indtjeningen, men på længere sigt vil de bidrage positivt til vores bundlinje”, kommenterer Per Sønderup.

Udgifter til personale er steget med 11 millioner kroner. Det skyldes dels, at banken gennem det seneste år har ansat flere medarbejdere til sine nye afdelinger, dels stigende udgifter til den lønsumsafgift, som den finansielle sektor er pålagt, og dels overenskomstmæssige lønreguleringer.
Administrationsudgifterne er steget med 9 millioner kroner, dels til drift af nye afdelinger, dels til stigende udgifter til IT-udvikling.

Foto: Jutlander Bank

Solidt kapitalgrundlag

Jutlander Bank står fortsat på et solidt kapitalgrundlag også efter, at nye regnskabsregler trådte i kraft ved indgangen til 2018. De nye regler, kendt som IFRS9, reducerede 1. januar bankens egenkapital med 69 millioner kroner.
Sammen med det forhold, at bankens udlån er steget, er bankens kapitalprocent mindsket med 2,3 point til 18,6 procent pr. 30. september 2018. Bankens individuelle solvensbehov er opgjort til 9,3, så den solvensmæssige friværdi ligger stadig højt, nemlig på 9,3 procentpoint.
I bankens kvartalsrapport tæller overskuddet fra de tre første kvartaler i øvrigt ikke med i bankens kapitalgrundlag. Hvis resultatet lægges til egenkapitalen, er kapitalprocenten ikke 18,6 procent, men 19,8, og friværdien stiger til 10,5 procentpoint.
”Vi har en komfortabel, kapitalmæssig overdækning. Det vil vi også have, når yderligere kapitalkrav, de såkaldte NEP-regler, træder i kraft fra 2019 og i årene fremover”, konkluderer Per Sønderup.

Forventninger fastholdes
Resultatet før skat fra 1. januar til 30. september på 210 millioner kroner følger bankens seneste udmeldte forventninger om et resultat før skat på mellem 230 og 270 millioner kroner for hele 2018.

”På baggrund af udviklingen i de første ni måneder af 2018 og forventningerne til fjerde kvartal fastholder vi vores forventninger til årsresultatet”, siger Per Sønderup.

[Billedtekst] Ordførende direktør Per Sønderup, Jutlander Bank: ”Vi har en strategi, der virker”.