Indbrud i Aalestrup – efterlysning af truck Alarm 112 Nyheder by HobroPortalen - 23. februar 20170 kl. 0400 indgik der anmeldelse om indbrud i øjeblikket hos Fjelsø Enterprise, Testrupvej 10, 9620 Aalestrup. Gerningsmænd havde indfundet sig på stedet med en mørk 4-hjulstrækker med trailer, og havde her med en stor truck lastet flere 200 liters tromler med stål spåner og kobberplader. Gerningsmændene blev opdaget af medarbejdere fra et nærliggende firma, og da de kørte fra stedet, væltede der 2 tromler med jern spåner ned fra traileren, og jernspånerne blev spredt ud over et større vejstykke. Gerningsmændene forsvandt fra stedet i vestlig retning og er ikke set siden. Bilen de kørte i var en større bil – formentlig 4-hjulstrækker med trailer bagpå. Gerningsmændene havde formentlig medbragt en større stjålet truck mrk. Manitou til stedet, og havde brugt denne truck til at laste tromlerne op på traileren. Trucken stod efterladt på gerningsstedet, og det er stadig uvist hvor trucken stammer fra. Det formodes, at trucken er stjålet i nærheden, og Nordjyllands Politi efterlyser hermed ejeren af trucken. Personer med kendskab til trucken bedes kontakte Nordjyllands Politi på 114. Trucken er sikret af politiet og anbragt på politiets opbevaringsplads. Falck er pt. i gang med kost og skovl og ved at feje jernspåner sammen. Der er pt. ikke noget signalement af gerningsmændene. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share