You are here
Home > Nyheder >

Hole In One bil i spil hos Hobro Golfklub

HELDIG SPILLER LAVEDE HOLE IN ONE PÅ HUL 14

MANGE golfspillere må nøjes med at drømme om det. Men søndag den 12. juni gik drømmen i opfyldelse for Thomas Holm Jensen fra Hobro Golfklub.

På Hobro Golfklubs hul 14 præsterede han en hole-in-one. Drømmeslaget blev slået med et femmerjern på det 167 meter lange par 3 hul.

På netop hul 14 har Hobro Golfklub en bil på højkant ved Hole In One. Hole In One bilen er sponsoreret af Jans Auto, Hobro. Det drejer sig om en sprit ny Mitsubishi Space Star som Thomas kan blive den heldige ejer af, hvis han i forbindelse med klubbens afslutningsmatch kan putte en bold i på 5 meter.

Foruden muligheden for at vinde bilen får Thomas selvfølgelig også et gavekort til Hotel Amerika, hvor han kan invitere sin bedre halvdel på en tre retters gourmet menu. Og som traditionen byder fik Thomas selvfølgelig også en flaske Whisky, så han kunne invitere på en lille en til de mange spillere, der kom for at lykønske ham.

Præstationen er en af golfsportens sjældenheder, hvor bolden fra teestedet sendes direkte i hul på ét slag.

 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top