Nederlaget var truende nært lørdag eftermiddag i Aalborg, men Kasper Vernersen dukkede op i det 88. minut, hvor han halvtliggende nærmest skovlede bolden i en blød bue op i målhjørnet til slutstillingen 1-1.

De zebrastribede fra Chang var stadig i fare for at rykke ud af rækken, og det er de således stadigvæk efter et point.
Chang startede ud med meget boldbesiddelse, men ofte var det os, der skabte mulighederne i kontrastød, hvor vi med fart og løbevillighed skabte chancer til Simon Barslund og Jasmin Camic. Dog ikke med den fornødne skarphed til at bringe os i front.
Desværre bringer hjemmeholdet sig foran 10 minutter inden pausen, da de er hurtigst i opfattelsen på 2. og 3. bolde i vores felt og slutteligt sparker en Chang spiller bolden fladt i mål uden chance for Søren Kragh.

1-0 til pausen og vores 1. halvleg havde absolut ikke været prangende, og vi manglede måske de sidste 20 procent i energi og motivation.

Vores 2. halvleg blev væsentligt bedre. Folk hev sig selv op, tog ansvar, vejledte mere og virkede mere motiverede. Det er trods alt ikke mange gange vi har været bagud i dette efterår. Det vækkede os, tror jeg.

Vi fik rykket spillet længere op på modstanderens banehalvdel og kom meget mere på forkant i situationerne. Vi manglede dog den sidste kreative handling på den sidste 1/3 af banen.

Chang havde dog også muligheder på omstillinger, og der var specialt en enkelt stor mulighed, hvor vores keeper kom godt ud af sit mål og afværgede.

Egentligt var Vernersen taget ud efter en slagskade i det 80. minut, men da han havde fået humpet sig over til udskiftningsbænken sagde han, at han troede han kunne løbe den varm. Jeg sagde til ham, at han skulle smide overtrækstrøjen straks, for Simon Barslund havde knoklet sig selv færdig efter 3 dages sygdom forinden, så han skulle ud. Ind kom Verner og han skulle således blot bruge 3 minutter før udligningen faldt.

Vi satsede med 4 fremme i perioden op til målet og det bar altså frugt.
Så måtte vi ned i hulen igen for vi var fint tilfredse med krydset på en svær udebane, hvor Chang ofte gør det onde ved modstanderen.

Vores mission til kampen var, at vi ikke måtte tabe, for nu er vi ubesejrede i ét helt år, ganske imponerende.

Kampens HIK spillere blev fordelt mellem Stefan Kahr og Mathias Trangbæk Velling. Begge kæmpede bravt og gik forrest i en svær kamp. Trangbæk var på dagen rykket lidt længere tilbage på banen som højre wingback ved siden af netop Kahr.

Sidste kamp venter på søndag hjemme mod rækkens 2’er Hjørring. Det er nogle dygtige unge gutter, som vi selv, og jeg tror, det bliver en ganske underholdende kamp, hvor begge hold kan spille frit eftersom placeringerne i toppen er fordelt.
Hjørring er desuden ikke gået fra banen som tabere de sidste 10 kampe, og det er nu 28 opgør siden, at vi har tabt en turneringskamp.