Frode Laursen søger en assistent til vores Dagligvare Division Job Nyheder by HobroPortalen - 15. januar 201715. januar 20170 Til vores hovedkontor tæt ved Aarhus, søger vi en assistent til disponentservice i vores Dagligvare Division, der sammen med 7 kompetente kollegaer holder styr på alle vores danske transporter. Du får en hektisk hverdag, hvor du kommer i kontakt med vores kunder og deres modtagere af gods, samt kontakt til grossister, chauffører og ansatte på vores terminaler. En forudsætning for at få succes i jobbet er, at du kan forstå processerne omkring hele vores måde at distribuere gods på. Vi gør en stor indsats for, at kunne gøre hinanden gode i afdelingen, og derfor skal du på sigt kunne løse de fleste af de opgaver som er placeret i Dagligvare Divisionens disponentservice. Du vil i forbindelse med dine arbejdsopgaver komme til at arbejde med vores telefon-hotline, reklamationsbehandling samt opgaver der er tilknyttet vores terminaler. Et eksempel på en vigtig opgave i forbindelse med vores terminaler er, at have et detaljeret overblik over hvad det er for noget DVD gods som ikke er blevet læsset på vores trailere, eller står over på terminalen. Du skal vurdere om der er kunder der skal informeres om forsinkelser, eller om det evt. er gods der er kommet retur. De typiske opkald i vores hotline handler om; hvornår vi ankommer med godset, chauffører der skal have løst udfordringer i forbindelse med eventuelle aflæsninger, transportskader- og mangler ved leveringer. Personen: Du skal ikke være bange for, at tage telefonen og ringe ud af huset Du skal kunne trække på smilebåndet – også når der er pres på kedlerne Du motiveres af, at gøre dine ting færdige og til den aftalte tid At du fortsat kan holde fokus, selvom der er mange afbrydelser i løbet af dagen At du kan acceptere, at 2 + 2 ikke altid er 4 At du er en ægte teamplayer Det vil være en stor fordel hvis du har erfaring fra branchen, men ikke et krav Ansøgningsfrist er den 31. januar 2017, og hvis du vil vide mere om jobbet er du også velkommen til, at kontakte leder af disponentservice Inge La Cour på +45 4073 4373. Vi glæder os til at høre fra dig. Udfyld ansøgningsskemaet: TRYK HER Foto: Frode Laursen A/S Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share