Første testkamp i Tyskland Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 13. juli 20160 Forberedelserne er i fuld gang forud for sæsonstarten den 21. juli mod FC Roskilde. Som led i forberedelserne er Hobro IK rejst på træningslejr i Tyskland. Omkring klokken 19.30 i går aftes ankom spillerne og holdet bag holdet til Brandiser Parkhotel i Brandis, som ligger nær Leipzig. Her venter en træningslejr på fem dage, hvor der spilles to testkampe. Den første af disse spilles i aften mod Hallescher FC, mens den anden testkamp spilles mod FC Rot-Weiß Erfurt på fredag. Aftenens modstander Hallescher FC spiller til dagligt i den tyske 3. Liga. Her har man spillet siden oprykningen fra Regionalliga Nord i 2012. I den seneste sæson sluttede det tyske mandskab på en 13. plads i ligaen. I formiddags gennemførte spillerne et kort træningspas. (Foto: Daniel Lindemann Jakobsen) Hobro IK har følgende spillere med på træningslejren: 1. Jesper Rask 3. Jesper Bøge 4. Jacob Tjørnelund 6. Nicholas Gotfredsen 7. Sebastian Andersen 10. Mayron George 11. Mads Jessen 12. Jonas Brix-Damborg 13. Mads Justesen 16. Alexander Nybo 17. Rune Hastrup 19. Anders Holvad 21. Wilfried Domoraud 23. Babajide Ogunbiyi 25. Kasper Povlsen 26. Martin Mikkelsen X. Mikkel M. Pedersen (Prøvespiller) X. Angelo Rieder (Prøvespiller) X. Malthe Overgaard (Prøvespiller) X. Onur Albayrak (Prøvespiller) Både Mads Justesen og Nicholas Gotfredsen døjer med småskavanker, hvorfor de sidder over i aftenens kamp. Tekst & Foto: Daniel Lindemann Jakobsen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share