You are here
Home > Alarm 112 >

Fire mænd anholdt for organiseret minktyveri

Særlig Efterforskning Vest anholdt i nat i tæt samarbejde med Nordjyllands Politi fire litauiske mænd for organiseret tyveri af minkskind. Det er en målrettet efterforskning, der førte politiet på sporet af mændene, der i alderen 30-38 år.

Kvartetten blev anholdt på friske spor med en større mængde skind, som politiet mener stammer fra et netop begået indbrud i en minkfarm ved Tranum i Nordjylland.

Vicepolitiinspektør, Morten Vegger, fra Særlig Efterforskning Vest, oplyser, at nattens aktion er et godt eksempel på, hvordan Særlig Efterforskning Vest kan understøtte en politikreds i indsatsen mod organiseret kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper.

– Nattens anholdelser er forhåbentlig med til at forhindre, at andre minkfarmere i landsdelen får ubudne gæster og mister store værdier. Vi har tidligere set, at der på denne tid af året bliver begået en del indbrud på minkfarme og derfor har vi særligt fokus på området, siger Morten Vegger.

Alle fire mænd fremstilles i grundlovsforhør kl. 13.00 ved Retten i Aarhus med anmodning om varetægtsfængsling. Grundlovsforhøret forventes afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og derfor har politiet p.t. ikke yderligere oplysninger om sagen.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top