Edgar Babayan IKKE korsbåndsskadet Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 2. marts 20170 Det så grimt ud da Edgar Babayan i går blev skadet i træningskampen mod Skive IK. Et overrevet korsbånd i knæet blev frygtet, men en MR-scanning har i dag vist, at der blot er tale om en forstrækning af et ledbånd i knæet. Da Hobro IK i går spillede træningskamp mod Skive IK måtte Edgar Babayan bæres fra banen efter et grimt uheld. Kantspilleren fik et slemt vrid i knæet, og derfor blev et overrevet korsbånd samt 9 måneders skadespause frygtet. I dag har Edgar Babayan så været til undersøgelse hos en læge, og der var heldigvis godt nyt. En MR-scanning viste, at der ikke var noget i knæet, som var revet over. Der er blot tale om en slem forstrækning at det inderste ledbånd i knæet. Dermed er lejesvenden fra Randers ude de næste par uger og altså ikke i 9 måneder, hvilket havde været tilfældet, hvis der som frygtet var tale om en korsbåndsskade. ”Edgar har været heldig. Vi var næsten sikre på at det var en korsbåndsskade, men det var heldigvis ikke tilfældet. Han har fået en slem forstrækning i det inderste ledbånd i knæet, og vi forventer han kan være kampklar igen om 4-6 uger,” forklarer Hobro IK’s sundhedschef, Casper Gustavsen. Hovedpersonen selv glæder sig over den gode nyhed. ”Jeg er selvfølgelig lykkelig og lettet over den gode nyhed. Jeg frygtede at måtte sidde ude i 9 måneder med en korsbåndsskade, men det kommer jeg heldigvis ikke til. Nu vil jeg klø på med genoptræningen i de næste uger, så jeg hurtigst muligt kan spille med igen,” fortæller en lettet Edgar Babayan. Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share