DM i regionsgolf A-rækken til Hobro Golfklub Nyheder Sportnyheder by HobroPortalen - 9. september 20209. september 20200 Hobro Golf Klub sikrede sig søndag Danmarksmesterskabet i regionsgolf A-rækken med en sikker sejr på Københavns Golfbane i Dyrehaven over Korsør. Der har i år været tilmeldt 185 golfklubber i regionsgolf, og over 10.000 spillere har deltaget på landsplan. Efter sidste weekends sejr i Jylland/Fyns finalen over Odense, rejste holdet til Sjælland i weekenden for at møde vinderen af region Øst. Det var med stor forventning, idet holdet gennem de sidste 2 år kun har tabt én match, og det var netop landsfinalen i 2019, hvor man tabte knebent til Furesø Golf – de andre 16 matcher er vundet. Den lange tur tilbage til Hobro blev meget kortere, idet finalesejren blev på overbevisende 8-3 – og ikke engang mundbindene på færgen kunne skjule de store smil 😊 Planen for 2021 er allerede lagt…..!! Hobro Golf skal vinde Jylland/Fyn mesterskabet for 3. gang i træk, og så skal DM-pokalen selvfølgelig forsvares med næb og klør. Dette er et historisk sportsligt højdepunkt i Hobro Golf, der ydermere for 3 uger siden rykkede op i 3. division med klubbens førstehold, og i kommende weekend kan krone et helt fantastisk år, hvis 2. holdet vinder oprykningsspillet og kommer i 5. division. På billedet fra venstre: (Foto: TM&E-Air-view.dk) Kenneth Rodam – Morten W. Karlsen – Dennis Nash – Steen Claudi – Susanne Frederiksen – Lone Skårup Forrest Holdleder Martin Nygaard Pedersen Share this:Tweet Related Share on TwitterTweet Share on Pinterest Share Share on LinkedIn Share Share on Digg Share