You are here
Home > Nyheder >

Claus Stenum Jensen ansat som T+ træner

Hobro IK fik for nyligt tildelt DBU’s T-licens. I forlængelse af denne tildeling tilknytter HIK nu officielt Claus Stenum Jensen som T+ Træner.

Claus kommer til at have fokus på tværs af årgangene u12-u15, hvor han skal være med til at sikre en rød tråd i arbejdet med de mest talentfulde fodboldspillere.

Claus skal være sparringspartner til de andre trænere, og han skal fortsat være ansvarlig for planlægningen og afviklingen af de såkaldte talenttræninger.

Den kommende T+ træner er meget bekendt med mange af de arbejdsopgaver, der hører med denne stilling, og allerede nu er han godt igang med mange af pligterne.

Hobro IK kommer efter sommerferien til at blive en mere aktiv del af Søndre skoles fodboldlinje, da vi til hver eneste træning stiller en træner til rådighed – også her får Claus en rolle, da det er planen, at han skal være med i en af morgentræningerne, som i øvrigt foregår på kunsgræsbanen på DS Arena.

Claus har meget stor trænererfaring og har i 26 år trænet diverse ungdoms elite hold i Randers Freja. Han træner i øjeblikket Hobro IK’s u12 hold, som i det forgangne år har rykket sig rigtig meget. Han kommer stadig til at have noget med årgang 2003 at gøre efter ferien, men Claus skal sideløbende med T+ træner opgaverne være cheftræner for kommende u14 hold(årgang 2002). Her fortsætter de nuværende trænere Jens Skjellerup og Lars Kristensen, som assistenttrænere.

Vi er rigtig glade for, at Claus har valgt at takke ja til tilbuddet om at blive T+ træner, og vi er sikre på, at vi kommer til at kunne mærke det på flere niveauer i fremtiden.

Kilde: HIK Fodbold

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top