You are here
Home > Begivenhed

Borgermøde d. 29 maj om Hegedalsvej (program)

Hvornår:
29. maj 2017 kl. 19:00 – 21:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2017-05-29T19:00:00+02:00
2017-05-29T21:00:00+02:00
Pris:
Gratis
Kontakt:
Mariagerfjord Kommune
Borgermøde d. 29 maj  om Hegedalsvej (program) @ Danmark

Mariagerfjord Kommune inviterer alle interesserede til borgermøde om Hegedalsvejs fremtidige udformning mandag den 29. maj kl. 19. 

Imens det store anlægsarbejde er i gang på Hostrupvej i Hobro, bliver Hegedalsvej brugt som omkørselsvej. Men hvad skal der ske med Hegedalsvej, når vejarbejdet er ovre?

Det er emnet for borgermødet, hvor Mariagerfjord Kommune gerne vil høre borgernes ideer til vejens fremtidige udformning.

I udgangspunkt er der i Hostrupvej-projektet kun afsat penge til at føre Hegedalsvej tilbage til den status, vejen havde før projektet.

– Men vi vil selvfølgelig gerne benytte lejligheden til at høre, om borgerne har ønsker om eller forslag til fx at bevare nogle af de tiltag, som er på Hegedalsvej i dag. Det kunne jo fx være, at borgerne ønsker at flytte fodgængerovergangen, eller at man gerne vil bevare parkeringsforbuddet, forklarer formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen.

Han uddyber, at eventuelle ønsker efterfølgende skal behandles politisk, og han kan derfor ikke på forhånd love hvilke tiltag, det overhovedet er muligt at gennemføre.

– Men vi vil naturligvis meget gerne høre, om borgerne har holdninger eller ideer, som vi kan inddrage i det politiske arbejde, fastslår Jørgen Hammer Sørensen.

Fakta om borgermødet

Borgermødet er mandag den 29. maj kl. 19.

Mariagerfjord Kommune holder oplæg om vejens status og mulige udformning på mødet.

Alle interesserede er velkomne. Af hensyn til planlægningen er der dog tilmelding til mødet.

Mødested bliver oplyst ved tilmelding.

Tilmelding til: hegedalsvej@mariagerfjord.dk.

Frist: Mandag den 22. maj.

Foto: Johnny Sørensen

 

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top