You are here
Home > Nyheder >

BDO Hobro sponserer matchen

Det er de statsautoriserede talknusere fra BDO’s Hobro-afdeling, der sponserer sæsonens sidste match i Hobro Golfklub

Når sæsonens sidste holdmatch på Hobro Golfklubs bane slås i gang, søndag d. 30. oktober, er det med BDO i Hobro som matchsponsor.

BDO i Hobro er en del af BDO Danmark, der er en af landets markedsførende revisions- og rådgivningsvirksomheder. BDO i Hobro har 20 ansatte, og fra deres adresse på Nytorv 12 regner de den ud for en lang række af byens virksomheder og forretninger.

Glad for at være en del af klubbens erhvervsnetværk
Den statsautoriserede revisions- og rådgivningsvirksomhed er i forvejen en engageret og aktiv sponsor i golfklubben, så hos BDO er det derfor også næsten en selvfølge, at man også slår til, når man bliver spurgt, om man har lyst til at være matchsponsor.
Der eksisterer i forbindelse med Hobro Golfklub et veludviklet og ganske fortrinligt erhvervsnetværk, så for en virksomhed som os, der har mange lokale virksomheder som kunder, er det en selvfølge at BDO også er repræsenteret med de statsautoriserede revisorer og partnere Thomas Nielsen og Michael Graversen. Hobro Golfklub er et oplagt sted for os at synliggøre os via eksempelvis sponsorater, forklarer Jens Spanggaard, partner i BDO.

Forretning og fornøjelse går hånd i hånd
Som privatperson er Jens Spanggaard fra BDO Hobro også aktiv i klubben. Jens Spanggaard er valgt til klubbens bestyrelse og sidder derudover også i klubbens sponsor- og markedsføringsudvalg.
– Vi som virksomhed, og jeg som privatperson, har bakket op om Hobro Golfklub siden klubbens start, og derfor er det da heller ikke hverken første eller sidste gang, at vi agerer matchsponsor. Vi støtter op omkring klubben, ikke kun med hjertet, men også fordi vores engagement i klubben, via sponsoraterne og golfklubbens fortrinlige erhvervsnetværk, giver os den optimale profilering overfor vores lokale kunder.

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top