You are here
Home > Nyheder >

Gratis entré til Helsingør-kamp

Ti af Hobro IK’s sponsorer er gået sammen om et fælles kampsponsorat, der giver fri entré til alle tilskuere, når Hobro IK tager imod FC Helsingør mandag den 30. april.

Prisen er ingen undskyldning for ikke at komme på DS Arena, når Hobro IK tager imod FC Helsingør i Alka Superligaen mandag den 30. april kl. 19.00. Her er ti af Hobro IK’s sponsorer nemlig gået sammen om et fælles kampsponsorat, der giver fri entré til alle tilskuere.

De ti virksomheder, der er er med i tiltaget er Advokatfirmaet Kühnel, Alsbussen, Bewi, Blåkläder Workwear, Damgaardens Limousinekød, Strandvejens Vognmandsforretning, Kelds Pølser, Mr. Tang, Stark og Technicon.

– Vi ønsker, at vores sidste hjemmekamp i gruppespillet skal blive en fest, hvor vi sammen med vores tilskuere og sponsorer fejrer, at Hobro IK også er at finde i Alka Superligaen i næste sæson. Derfor er det glædeligt, at en række af vores sponsorer vil være med til at give fri entré til kampen, så vi kan få så mange tilskuere med som muligt. Det er vi meget taknemmelige for, fortæller drifts- og eventchef i Hobro IK, Henrik Hammershøj.

Praktisk information
Der skal ikke reserveres en billet til opgøret gennem Hobro IK’s billetsystem. Man møder blot op til kampen, og så lukkes man gratis ind. Siddepladserne på Jutlander Bank Tribunen fordeles efter først-til-mølle-princippet, så hvis man vil være sikker på en siddeplads, så skal man komme i god tid. Portene til DS Arena åbnes klokken 17.45 på dagen.

Flere af sæderne på Jutlander Bank Tribunen er reserveret til aktionærer og sæsonkortholdere, hvilket selvfølgelig også gælder mandagens kamp mod FC Helsingør. Disse sæder er tydeligt markeret med klistermærker.

Tekst: Daniel Lindemann Jakobsen – Foto: Johnny sørensen

HobroPortalen
Tekst på vej

Skriv et svar

Top